IoT

Med IoT kan virksomheder følge et produkt i hele dets livscyklus. Det åbner op for helt nye muligheder for dataindsamling og løbende forbedringer af produkter, som kan skabe ny værdi for kunderne.

Internet of Things betegner et produkts digitale liv på internettet, og er en af de spændende teknologiske bevægelser, der finder vej ind hos flere danske virksomheder. Teknologiens muligheder for dataindsamling og forlængelse af produkters livscyklus, gør det særligt relevant for handels- og produktionsvirksomheder at følge udviklingen.

Traditionelt bliver mange produkter udviklet for at løse et kendt og vedvarende problem hos en kunde. En IoT-verden åbner imidlertid muligheden for at tilpasse produktets funk­tionalitet til nye og varierende problemer. Produktet går fra at være låst og fast defineret til at være mere åbent og i stand til at løse flere forskellige typer af problemer, når de op­står, eller når omgivelserne ændrer sig.

Ved at tilføje sensorer og radiosendere på et produkt, kan IoT teknologien sende data tilbage til produktionsvirksomheden, gennem hele produktets livscyklus. Dermed kan virksomheder indsamle unik data om deres produkter, og kundernes brug af dem, der kan bruges til at imødekomme kunders behov og skabe mere værdi. En virksomhed kan f.eks. indbygge sensorer for bevægelse, temperatur og fugtighed i deres produkt, og indsamle information og få detaljerede svar på vigtige spørgsmål f.eks.: Hvor længe bliver produktet anvendt ad gangen? Bliver det anvendt under ekstreme forhold, f.eks. meget vådt eller koldt vejr? Bliver det anvendt af flere mennesker med forskellige brugsmønstre og behov?

Med IoT kan man ofte få data i realtid, hvilket gør det muligt at tilpasse pro­duktet løbende alt efter situationen. Data kan bruges til at fore­slå kunden et andet og mere passende produkt, eller optimere produktet via en softwareopdatering, så det bedre løser kundens problemer i den aktuelle situation.

Optimer produkter løbende og forlæng levetiden

Traditionelt forældes produkter fra det øjeblik, de er pro­duceret og solgt, og de bliver mindre værd, som tiden går, og produktet slides. Nogle gange udskyder en potentiel kunde at købe et produkt, fordi det hele tiden forventes, at der kommer nye, billigere og bedre produkter.

Med en sådan livscyklus understøttes ”forbrug og smid væk” tankegangen, hvor produkter kasseres uden at være slidt op, men fordi nye og forbedrede udgaver er kommet frem.

Med Iot teknologi kan et produkt opdateres med ny og forbedret funktionalitet via firmware- eller softwareopdateringer. Herved bevarer produktet sin værdi, og det er ikke nød­vendigt at udskifte det. Dermed giver IoT også en løsning på ”forbrug og smid væk” kulturen, og baner vejen for en mere bæredygtig produktion. Det er især tilfældet, hvor den teknologiske udvikling fortrinsvis sker på det digitale område. Til eksempel skal mobiltelefoner ikke udskiftes så ofte som tidligere, fordi hardwaren fortsat er tidssvarende, men software opdateres næsten hvert kvartal med nye funk­tioner. For ikke at tale om de mange, mange apps i det økosystem, som telefonen er en del af og omvendt. Det samme gælder mange varige forbrugsgoder, som lø­bende skal opdateres med den seneste firmware.

Læs også:

Kom i gang med at bruge kundedata og download vores rapporter

Udfyld nedenstående felter, og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du får adgang til vores downloads med det samme og tilsendt seneste nyt om events og downloads løbende, så du kan komme i gang med at udnytte dine kundedata til vækst.

Nyheder

Hold dig opdateret om seneste nyt i projektet, så du kan komme i gang med at udnytte din virksomheds egne kundedata- og viden.

Events

Få kompetencer til, at udnytte din virksomheds egne kundedata- og viden via vores webinarer, seminarer og konferencer.

Downloads

Få unik viden gennem vores analyser og værktøjer til, at udnytte potentialet for brugen af kundedata i din virksomhed.